Solen
Solen er oprindelig dannet ved sammentrækning af en interstellar gas sky for ca. 4,5 mia. år siden. I dag er hydrogenindholdet i Solens centrum reduceret med ca. en faktor 2, og Solen er dermed halvvejs igennem sin udvikling. Modelberegninger viser, at efter at hydrogenet er opbrugt i de centrale dele om ca. 5 mia. år, vil Solen gradvist udvikle sig til en rød kæmpestjerne med en lysstyrke på ca. 1000 gange den nuværende og en radius større end Jordens afstand fra Solen.Solen er en helt almindelig stjerne, og der findes milliarder som den i universet. Alligevel er den noget helt særligt for os, for uden Solen ville livet ikke kunne eksistere på Jorden. Solen fremtræder anderledes end andre stjerner for os, er udelukkende dens nærhed. Det giver også Solen meget stor videnskabelig interesse: Den kan studeres i meget større detalje end andre stjerner og giver os derfor mulighed for at få viden om en "typisk" stjernes egenskaber.Vores egen stjerne, Solen, er kilden til alt liv på Jorden og er centrum i Solsystemet. Uden Solen ville planterne ikke kunne gro og dyrene ikke kunne leve. Så man kan roligt sige, at uden Solen, ville Jorden se helt anderledes ud. For solen driver desuden årstider, havstrømme, vejret og klimaet her på Jorden.
Månen
Månen er Jordens eneste måne. Dens størrelse i forhold til Jorden gør den til den relativt største måne, som omkredser en planet. Den gennemsnitlige afstand mellem centrum af Jorden og af Månen er 384.405 km, hvilket er omkring tredive gange Jordens diameter. Månens diameter er 3.474 km, lidt over en fjerdedel af Jordens.Månen er den eneste fremmede klode, der har været betrådt af mennesker. Neil Alden Armstrong (5. august 1930 – 25. august 2012) var den amerikanske astronaut, som blev det første menneske, der betrådte Månen, hvilket skete den 21. juli 1969..Månen drejer rundt om Jorden og det gør at vi har det vi kalder høj- og lavvande.Vi var højvande og lavvande, fordi Jorden og Månen trækker i hinanden. Den komplicerede bevægelse af Månen om Jorden gør at der samtidig er højvande 2 steder, en retning mod og en i retning væk fra Månen. Det er især oceanerne, man kan se høj- og lavvande ved, men man kan måle, at selv jorden på Jorden også deltager i ændringerne. Og faktisk sker noget tilsvarende på Månen.
En dag er en måleenhed til at måle tid. Man bruger enheden sekunder. På et minut er der 60 sekunder, 60 minutter på en time, 12 timer på en dag, 24 timer på et døgn, dvs. 86400 sekunder i alt på et døgn. Man deler et døgn op i dag og nat. Dag er fra når solen står op til den går ned, hvorefter nat starter fra solnedgang og slutter ved solopgang. Der er 7 dage på en uge og 365 dage på et normal år, mens der er 366 dage på et skudår.En måned er det tidsrum det tager månen at dreje én omgang rundt om Jorden. Der er 12 måneder på et år. Et år er det tidsrum det tager for Jorden at lave en omkredsning af Solen.
Årstider er de fire perioder kaldt vinter, forår, sommer og efterår. De inddeler årets forskellige klimaskift. Årstiderne skyldes at Jordens omdrejningsakse hælder 66,55 grader. Det gør at klimaet (solindstrålingen) på forskellige steder på Jorden varierer i løbet af året, mest ved polerne og mindst ved ækvator. Den astronomiske årstidsdefinition viser ikke nødvendigvis at hele sommeren f.eks. er varm i alle lande. Ved polerne har man normalt en lang vinter og en kort sommer. Hver årstid består af 3 måneder.
Månen har fire faser der defineres ud fra Månens placering i forhold til Jorden og Solen. Nymåne er når månen er mellem Jorden og Solen, hvor Månens mørke side står vinkelret på Jorden.Tiltagende er når Månen gradvist bevæger sig om bag Jorden, så den bliver mere synlig. Fuldmåne er når Jorden ligger mellem Månen og Solen, hvor Månens lyse side står vinkelret på Jorden. Aftagende er når Månen gradvist bevæger sig foran Jorden, så den bliver mindre synlig.
